Science Attack Logo Historisk

Niels Henrik David Bohr
Født: 7 oktober 1885 i København
Død: 18 november 1962 i København

 Niels Henrik David Bohr


Niels Bohr blev i 1885 født to år før sin bror, Harald Bohr, der blev matematiker og professor ved Polyteknisk Læreanstalt og senere ved Københavns Universitet. Hans far, Christian Bohr var ved Niels Bohr's fødsel 30 år og arbejdede som professor i fysiologi ved Københavns Universitet fra 1890.

Niels Bohr kom ind på Københavns Universitet som student i 1903. Han fik sin kandidaturgrad i 1909 og sin doktorgrad i fysik i 1911 ved København Universitet med disputatet: "Studier over metallernes elektronteori". Han flyttede til England for at arbejde sammen med Sir J. J. Thompson på Cambridge University ligeledes i 1911. De to passede desværre ikke godt sammen, og efter at have snakket med Ernest Rutherford (manden, der opdagede, at atomets positive ladning og størstedelen af det masse er samlet i dets centrum, kernen, og at negativt ladede elektroner cirklede omkring) på Cambridge, flyttede Bohr til Manchester i 1912. Der arbejdede han bl. a. sammen med Rutherford om atomernes struktur. Han vendte tilbage til København senere i 1912 og fortsatte med at udvikle sin nye teori om atomerne. Han mente, at de negative elektroner, de cirklede rundt om kernen, befandt sig i en bestemt afstand og i flere "lag" (skaller). Han mente, at der var to elektroner i den inderste skal og flere og flere i de næste. Han blev færdig med denne teori i 1913. Derom udgav han tre notater. Disse notater blev et vigtigt led i forskningen omkring kvanteteorien.

I 1916 blev Niels Bohr tilbudt posten som professor ved Københavns Universitet, og han greb øjeblikkeligt chancen. Der blev han og arbejdede/underviste indtil 1956. Niels Bohr blev i 1920 (nogle kilder oplyser dette tal som "1921", hvilket er en fejl) leder af Institutet for Teoretisk Fysik på Københavns Universitet. Et institut, som var blevet oprettet til ham samme år. Denne stilling besad han resten af sit liv til 1962, hvor han døde, og hvorefter hans søn, Aage Bohr, overtog det. Denne søn fik han i 1922, hvilket var et godt år for Niels Bohr. Det var nemlig også dette år han fik Nobel-prisen i fysik, for sine opdagelser omkring atomet.

Fra dette tidspunkt og så indtil krigen fortsatte Niels Bohr sine studier om bl. a. Det Periodiske System (1920) og atomspaltning (fision) af uran 235 (1939). Så kom krigen, og da Niels Bohr var af jødisk afstamning, måtte han flygte. Han flygtede til Sverige i 1943 i en fiskerbåd og fløj derfra til England, hvor han begyndte at arbejde med at kunne lave en atom-fissions-bombe. Efter nogle få måneder i England rejste han til Los Alamos i Mexico for at slutte sig til en britisk forsker-hold, og han fortsatte arbejdet der. Efter krigen rejste han tilbage til København, og begyndte derfra en omfattende kampagne mod brugen af atom-våben.

Niels Bohr sendte bl. a. breve til både Churchill og Roosevelt for at gøre dem opmærksomme på, at det var nødvendigt at hele verden gik sammen om forskningen i atom-våben, så landene ikke hver for sig oprustede. Dette skete dog alligevel, men USA gav i 1957 Niels Bohr en nystiftet pris: "Atomer for Fred".

Videnskabens og matematikkens sammenhæng

Som det også lidt beskrives i kvanteteorien, havde matematikken stor indflydelse på Niels Bohr's resultater, da i hvert fald hans arbejde med Det Periodiske System var et produkt af hans omfattende kendskab til matematikken. Uden hans meget store viden om matematikken havde Bohr overhovedet ikke kunnet forstå eller bare notere størstedelen af sine eksperimenter. Han havde sandsynligvis ikke engang kunnet udføre dem.

Heldigvis for skolebørn og mange andre verden over kunne han på fantastisk vis omsætte matematikken til virkelighed, og bl. a. hans Periodiske System bruges overalt i undervisningen om forståelsen af atomfysikken.



Skillelinie [Home] - [Historisk] - [Løs & Lær] - [Gæstebog]